Toggle Mobile Menu

Afdelingsbestyrelsen åbner op igen

21-04-2021 -

Afdelingsbestyrelsen åbner op

Som følge af Covid-19 har afdelingsbestyrelsens mødeaktivitet i efteråret 2020 og foråret 2021 været stærkt begrænset.

Afdelingsbestyrelsens første møde efter den gradvise genåbning af Danmark bliver torsdag d. 6. maj i afdelingsbestyrelsens lokaler.

Bestyrelsen har besluttet at vi på det første møde ikke har mulighed for at tage imod beboerhenvendelser ligesom at udlejningen af fælleslokalet Oasen heller ikke er muligt. 

Det første bestyrelsesmøde hvor der er mulighed for personligt fremmøde er dermed bestyrelsesmødet d. 3. Juni 2021. 

Ønsker du personligt fremmøde bedes du overholde nedenstående krav;

  • Er du syg eller har du tegn på at være blevet smittet med Covid-19 må du ikke møde op personligt. 
  • Ved personligt fremmøde bedes du holde god afstand til andre i lokalet. 
  • Du skal bære mundbind eller visir medmindre du af helbredsmæssige årsager er fritaget.  
  • Vi opfordrer til at en husstand eller en gruppe kun sender én talsperson og ikke møder op i grupper.
  • Ovenstående retningslinjer gælder også selvom du evt. er fuldt vaccineret (da vi er mange i bestyrelsen der ikke er). 

Du kan læse dagsordner og referater fra afdelingsbestyrelsens møder ved at klikke her.

 

Fremtidige møder

Afdelingsbestyrelsen forventer at kunne gennemføre resten af de planlagte afdelingsbestyrelsesmøder men vi vil naturligvis følge myndighedernes henvisninger. Eventuelle aflysninger af møder vil blive annonceret her på siden.

Afdelingsbestyrelsen påtænker at der afholdes en række ekstraordinære møder i den kommende tid for at vi kan komme til bunds i arbejdet. Til de ekstraordinære møder vil der som udgangspunkt ikke være adgang for beboerhenvendelser.  

 

Udlejning af fælleslokalet Oasen

Der vil igen være åbent for at leje Oasen fra torsdag d. 13. maj 2021 kl. 17.00 i Oasens lokaler. 

 

Du er også velkommen til at kontakte udlejningen pr. e-mail udlej@bs-friheden.dk - men vi kan ikke garanterer et svar før efter sommerferien. 

 

De bedste hilsner,

Afdelingsbestyrelsen

 

Skrevet af: Bjørn Schrøder Rasmussen, afdelingsbestyrelsen