Toggle Mobile Menu

YouSee og Boligselskabet Friheden

19-10-2019 -

Ændring af programpakker hos YouSee

Afdelingsbestyrelsen har fulgt debatten på medierne og på vores egen Facebookside omkring Discovery’s kanaler, der ved årskiftet ikke mere indgår i YouSee’s faste pakker.
 
Afdelingsmødet valgte d. 14. juni 2018, at YouSee skulle være udbyder på TV siden.
Der er dog IKKE tilslutningspligt for beboerne, der står frit til at vælge andet selskab, f.eks. streaming fra Fullrate, Boxer eller lignende.
 
Afdelingsbestyrelsen har bedt KAB om at undersøge muligheden for at komme ud af den 5 årige kontrakt med YouSe og vurderingen er i første omgang, at det ikke er muligt. 
Kontrakten indeholder punkter, der beskriver pakkesammensætningen med, at YouSee fra tid til anden kan justere disse i takt med markedets behov. YouSee kan således ændre i pakkernes sammensætning, antallet af kanaler i pakkerne, herunder lade en eller flere kanaler udgå eller erstatte af andre.
 
YouSee har som en del af aftalen, uden udgift for boligselskabet, brugt en del ressourcer på at opgradere kablerne til TV, samt sat nye skabe i kældrene, så TV og datakabler ikke bliver påvirket af hinanden, som de tidligere kunne gøre.

Skrevet af: Bjørn Schrøder Rasmussen