Skift af internet leverandør i Boligselskabet Friheden

Fra den 1. april til den 28. juni 2019 bliver der trukket nye kabler til bolignet i Friheden I. På afdelingsmødet den 14. juni 2018 besluttede I, at etablere nye kabler til datanetværk i Friheden. Det nye netværk skal levere hurtigere Internet. Torsdag d. 28. marts 2019 vil internetsignalet være afbrudt hele dagen. Årsagen hertil er at denne dag omkobles fra jeres nuværende internetudbyder til jeres fremtidige, som er Bolignet Aarhus.

 

VIGTIG: Ved skiftet til vores nye internetudbyder, Bolignet-Aarhus, skal de gamle Draytek routere fra Connect-Me ikke længere anvendes.

Har du selv en trådløs router kan du fremadrettet bruge den, alt du skal gøre, er at koble "WAN" stikket til dit netværksstik i lejligheden, og derefter genstarte routeren.

De gamle routere fra Connect-Me kan afleveres på ejendomskontoret som sørger for at de afskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde.

 

Der skal arbejdes i entréen.

Du får også en varsling 14 dage og 3 dage før håndværkerne skal ind til dig. I den står der, hvad du skal flytte, for at håndværkerne kan komme til. Alle kabler trækkes fra hovedtrappen og føres direkte ind i entréen hvor det nye stik placeres samme sted og som erstatning for det eksisterende stik.

 

Husk at give tilladelse til, at håndværkerne må få adgang.

Håndværkerne skal ind i alle boliger. Hvis du allerede ved, at du ikke er hjemme, skal du aflevere en nøgle på ejendomskontoret. Hvis vi ikke får adgang til dit lejemål, vil du på den varslede dag være uden internetsignal. Hvis du ikke er hjemme og ikke har afleveret en nøgle på ejendomskontoret, vil elektrikeren blive nødt til at komme tilbage senere og montere stikket i din lejlighed. Udgifter til dette er ikke medtaget i projektet, og vil derfor blive en ekstra udgift på ca. kr. 1.000, som vil blive pålagt det pågældende lejemål.

 

Spørgsmål og svar

Herunder har vi samlet en række af de mest stillet spørgsmål omkring renovering af Boligselskabet Frihedens datanetværk. Har du et spørgsmål du ikke kan finde svaret på er du mere end velkommen til at rette henvendelse til enten ejendomskontoret eller afdelingsbestyrelsen. 

 

 

Valg af leverandør

Spørgsmål

Var det ikke en god idé at holde et møde for beboerne når I ved noget mere, så vi kan få ordentlig besked om de forskellige ting.​

Svar

Jo, der kommer både mere skriftligt materiale og vi har inviteret Bolignet Aarhus ud til Friheden for at holde informationsmøder.

Vi ved allerede nu at Bolignet Aarhus stiller op til informationsmøde i Oasen torsdag d. 28. marts 2019 fra kl. 16.00 til kl. 19.00 og også deltager forud for afdelingsmødet i teatersalen torsdag d. 14. marts 2019 fra kl. 18.00 til kl. 19.00. 

Invitation til informationsmøderne omdeles i postkasserne når tiden nærmer sig. 

 

 

Valg af leverandør

Spørgsmål

Jeg har en anden internetleverandør end Connect-me kan jeg beholde min nuværende internet udbyder?

Svar

Ja. Får du internet fra en anden leverandør end Connect-Me via dit telefonstik eller mobilt bredbånd er du naturligvis velkommen til at beholde din nuværende leverandør.

 

 

Valg af leverandør

Spørgsmål

Skal jeg selv opsige min aftale om levering af internet med Connect-Me?​

Svar

Nej. Aftalen opsiges kollektivt af Boligselskabet Friheden og du behøver derfor ikke selv opsige din aftale med Connect-Me.

Har du i dag en anden leverandør en Connect-Me og du ønsker at skifte til Bolignet Aarhus skal du selv sørge for at opsige din aftale.

 

 

Valg af leverandør

Spørgsmål

Skal man selv tilmelde sig Bolignet Aarhus?​

Svar

Ja, hvert lejemål skal tilmeldes til Bolignet Aarhus. Proceduren og tidspunktet er endnu ikke fastlagt. Så snart procedure og tidsplan er på plads vil I få skriftlig information herom.

Indtil d. 1. juli 2019 leveres 100 Mbit kollektiv forbindelse. Efter d. 1. juli 2019 skal du tilmelde dig til Bolignet Aarhus. Information om tilmelding udsendes når vi nærmer os datoen. 

 

 

Renovering af netværk

Spørgsmål

Hvad skal der laves i mit lejemål?​

Svar

Ledning (kaldet CAT5 kabel eller netværkskabel) fra krydsfelt i kælderen og op til dit lejemål skiftes. Netværksstikket i lejemålet skiftes ligeledes til nyt.

 

 

Renovering af netværk

Spørgsmål

Vil netværksstikket sidde det samme sted som det gør i dag?​

Svar

Ja, netværksstikket kommer til at sidde det samme sted i lejemålet som tidligere.​

 

 

Renovering af netværk

Spørgsmål

Vil internettet blive afbrudt under renoveringen?

Svar

Ja. De krydsfelter som sidder i kælderen og en del af kablerne skal skiftes. De fleste renoveringsarbejder kan klares med korte afbrydelser. 

Den dag kablet mellem kælderen og dit lejemål skal skiftes skal du forvente at din internetforbindelse er afbrudt fra morgen til sen eftermiddag. 

 

 

Router

Spørgsmål

Kan jeg beholde min nuværende router?​

Svar

Får du i dag internet fra Connect-Me har du fået udleveret en router sammen med din tilmelding. Routeren kan bruges frem til d. 1. juli 2019.

Har du i dag selv købt en nr. 2 router (til evt. at lave trådløst netværk) kan du fremadrettet bruge den, alt du skal gøre er at koble "WAN" stikket til dit netværksstik i lejligheden. 

 

 

Router

Spørgsmål

Hvad skal jeg gøre med min gamle router efter d. 1. juli 2019 når Bolignet Aarhus begynder at levere internet?​

Svar

De gamle routere fra Connect-Me kan afleveres på ejendomskontoret som sørger for at de afskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. 

 

 

Tidsplan

Spørgsmål

Hvis Connect-Me lukker for signalet d. 28. marts og det nye kablingsarbejde først begynder d. 1. april, betyder det så at vi får internet gennem Bolignet Aarhus frem til arbejdet er færdigt?​

Svar

Ja, det er korrekt. Bolignet Aarhus kommer til at levere internet i perioden hvor anlæg og ledninger renoveres.​