Byhaverne i Friheden, en oase for alle

I byhaverne i Friheden mødes mange forskellige beboere. Her kan man plante, pleje og hente grønt med hjem til maden. Men man kan også bare komme og deltage i fælleskabet og drikke en kop kaffe.

I dette interview med Nanna Karlsen og Kenneth Andersen, kan du læse mere om, hvad en byhave er, hvordan den kan bruges til at udvide fællesskabet og hvad der kan komme ud af sådan et initiativ i et boligområde med mange mennesker.

John Rasmussen

 

Jeg går rundt imellem de 31 havekasser, som sammen med nogle væltede og behandlede træstammer, der udgør omkransningen af byhaverne i Boligselskabet Friheden. En kontorcontainer dekoreret med streetart står på en lille forhøjning og imellem havekasserne er der lagt grus i lyse brune farver, som klæder havekassernes rå trælook. På området er der også etableret en bålplads med grill. Et lyst og venligt område, tror jeg de fleste vil mene.

Ved siden af haverne ligger en flittigt brugt legeplads med et sørøverskib, som også har påvirket udsmykningen af en lang carport. Den er streetartdekoreret med sørøvere og det der hører sørøververden til.

Her skal jeg på en solskinsdag i august møde beboerne Kenneth Andersen og Nanna Karlsen. De har begge byhaver i området.

 

Jeg lægger ud med at spørge Kenneth og Nanna: Hvad har I plantet i jeres byhaver?

 

Kenneth: Vi har plantet radisser, hvidløg og Chilli. Chilierne vasker og snitter vi og putter dem ned i maden eller vi presser dem i maden med en hvidløgspresser.

Og hvidløgene de blev store, for søren da!

 

Nanna: Jeg har rødbeder og gulerødder, bønner og en masse forskellige salater, forårsløg og ind imellem en masse radisser.

 

Hvad gør du med grønsagerne?

 

Gulerødder spiser vi bare som de er. Rødbederne tager hjem og sylter og bønnerne ryger i en omgang salat i aften. Fortæller Nanna og kigger over en stabel gulerødder, rødbeder og bønner, som hun lige har hevet op af havekassen.

 

Kenneth, hvorfor er du med i byhaverne?

 

Kenneth: Det var fordi jeg syntes, det var et godt arrangement og for at vise sønnen, hvad sker i sådan en have, i stedet for at man bare går over og køber det i Føtex. Han ser det hele komme op, at man skal vande og man skal pleje. Og så syntes jeg at fællesskabet hernede er hyggeligt.

 

Nanna følger op: Jeg har lavet mad i rigtigt mange år og har arbejdet med det, så jeg syntes, det er en fantastisk mulighed, en oase midt i et befolket miljø, hvor vi kan få lov at dyrke selv, nu hvor vi bor i lejlighed. Og så syntes jeg det er vigtigt, at min søn kan se, at maden ikke bare kommer fra en køledisk. Her kan vi gå over og plukke, hvad vi lige har lyst til.

 

Hvad er en byhave?

 

Nanna: Det er en have midt i et befolket miljø, hvor vi har fået en kasse hver og kan dyrke det vi lige har lyst til. Det er lidt hus og haveagtigt.

 

Kenneth: Vi fik nogle kasser af Richard (beboer og servicemedarbejder, J.R.), som kom med nogle kasser som vi selv var med til at samle, putte noget stof i bunden, så jorden ikke løb ud og så fyldte vi ellers jord i.

 

Nanna: Området har jo ikke set ud, som det gør nu. Der er blevet gjort forskellige ting af ejendomskontoret og af dig, John (beboerrådgiver, J.R.) for at dette kunne blive muligt. Vi kunne komme med ideer, fx til at bruge nogle fællede træer til at lave et lille hegn, en bålplads og lidt fællesareal, hvor vi har jordbær, rababbar og ærter, så miljøet er jo også blevet skabt efterfølgende.

Det er helt klart en god ide, at være helt med fra bunden af!

 

Kenneth: I Starten var området fyldt med ukrudt, men nu er det blevet rigtigt pænt. Og folk stopper jo også op, når de går forbi, de spørger, ”Kan man også få sådan en og hvor skal man henvende sig?”

 

Der er altså også nogle fælles arealer med grøntsager?

 

Kenneth: Ja, og der kan man bare tage noget grønt. Og det fungerer.

 

Nanna: Selvom vi har vores individuelle haver, så har vi også et fællesskab her. Det er alle velkommen til at komme ned til. Så det er ikke kun dit og mit og naboens.

Vi har for eksempel lavet en ordning, hvis der en nogen der tager på ferie, så kan de skrive det inde på en liste i vores redskabsrum, så vi kan pleje de haver til folk kommer tilbage fra ferie.

 

Kenneth: Byhaverne startede i 2016. Så vi er i gang på andet år.

 

I udveksler også ideer om at plante og grøntsager, ikke?

 

Nanna: Lige præcis, vi lære jo. Sidste år prøvede jeg at plante broccoli, men det fandt jeg ud af, at det var en byhave nok for lille til. Så man lærer af sine fejl, men man lære også af de andre. Og vi er ret gode til at give råd til hinanden.

 

Hvem er det der deltager i byhaverne?

 

Nanna: Det er dem der vil. Det er både enlige og børnefamilier, ældre og unge. Vi er lidt af hvert.

 

Kenneth: Den ældste er vel op i halvfjerdserne og så er der børn ned til fem år, vil jeg tro.

Og der er efterspørgsel på haverne næste år i hvert tilfælde.

 

Nanna: Og der er nogle fra alle gårde.

 

Hvad gør man, hvis man vil have en byhave?

 

Kenneth: Enten kan man snakke med mig eller få fat i nogle af de andre og spørge, hvordan får man en byhave. Så skriver vi navnet op og så finder vi en kasse til dem, når der er en ledig. Ellers hænger der en seddel ovre ved skurvognen. Der står vores e-mail, så man kan skrive til os.

 

Nanna: Vi har alle sammen styr på, hvordan man får en byhave, så vi kan alle sammen hjælpe folk på rette vej. Ellers er folk gode til at komme ned og spørge, hvordan får jeg en byhave.

Ellers har vi jo vores fælleskasser, som en slags buffer, så må de bruge den indtil videre. Så må de få en næste år.

 

Kenneth: Og så har vi fået nogenlunde styr på, hvem der har hvilke kasse. Vi har sat nummer på hver kasse, så man ved hvilket nummer man har og hvis der hvis.

 

Kræver det nogle forudsætninger for at få en have?

 

Kenneth: Nej, du kan bare komme om du er maler, rengøringsassistent eller hvad du end er, så kan du bare komme herned.

 

Nanna: Her gælder det igen, vi hjælper jo hinanden. Der er nogle som har to års erfaringer her og nogle som har kolonihave, som har styr på det og vi er meget gode til at hjælpe hinanden.

 

Kenneth: Vi har også en som er gartner og han ved en hel del om de forskellige ting. Der er næsten altid nogle man kan spørge.

Og så har vi jo to vandtanke, som opsamler regnvand, som man kan vande med, men dem har vi ikke haft brug for i år.

 

Hvor meget bliver området brugt?

 

Nanna: Det er ligesom blevet en fælles platform for alle gårdene. Her er generelt altid nogle mennesker, især på en god solskinsdag.

 

Kenneth: Ja, og der kommer folk udefra og sidder her, bare for at nyde det og det er jo også rigtigt skønt.

Vi holder også høstfest.

 

Nanna: Og vi laver snobrød. Det er måske mere, sådan popups-arrangementer.

 

Kenneth: Der sker impulsive ting her og det er måske mange gange det der er sjovest.

 

Nanna: Og så må folk gerne vide, at det ikke er noget lukket samfund. Så selvom du ikke har en have, så er du meget velkommen til at komme herned.

 

Ja, og tag gerne børnene med, tilføjer Kenneth og fortsætter, vi har en gang stået her en vinter. Der lavede vi gløgg og æbleskiver over bålet. Det var ret fedt!

 

Nanna: Der var også en gang tøndeslagning her, det var om sommeren.

 

Kenneth: Der er SÅ mange muligheder her. Vi vil ikke ekskludere nogen.

 

Nanna: Og sidste år lavede vi også skattejagt her med børnene og forældrene hjalp til.

Der er en slags repræsentantgruppe, som beslutter for haverne, hvad for nogle arrangementer vi skal lave, men som sagt vi vil ikke ekskludere nogen og vi vil jo gerne have dette her til at vokse.

 

Kenneth: Ja, det ville jo være rigtigt godt!