Toggle Mobile Menu

Fra bonderøv til organisationsbestyrelsesformand, et liv som mønsterbryder
 

Christian Thode er formand for organisationsbestyrelsen, lidt endnu. Han har været med i bestyrelsesarbejdet i Boligselskabet, men også i andre sammenhæng, som har med almene boliger at gøre. Christian Thode har dog også haft og har mange andre jern i ilden. Han kan ganske enkelt ikke holde sin kæft og sidder ikke på hænderne, som han selv siger. Læs om Christian Thodes aktive liv her i denne artikel.

Af John Rasmussen

Christian Thode åbner døren med sit venlige smil, da jeg ringer på ham og hans kone Marianne Thodes hoveddør i højhuset. Vi sætter os i køkkenet, siger Christian og jeg sætter ved bordet med den skønne udsigt over Hvidovrebo med havnen og vandet i baggrunden, hvor over skyerne, grå og hvide, driver hen over den blå himmel på en september dag. 

København, Gaza, men mest Friheden
 

Jeg, (J.R.), starter med at spørge Christian Thode, hvor lang tid har du boet i Friheden?

Christian fortæller: -Efter min soldatertid, da jeg kom hjem fra GAZA, hvor jeg som soldat havde været udstationeret som røntgentekniker og –fotograf ved UNEF hospital, kom jeg hjem til København igen. I 1967 flyttede jeg ind i et klubværelse i Vendersgade til 200 kroner om måneden med fælles bad og køkken. Så fik jeg, efter at have været skrevet op KAB i mange år, tilbudt en 1 værelses lejlighed i Friheden, på Hvidovre Enghavevej 64, til kun 190 kroner inklusiv varme. Det var godt for en radartekniker i Københavns Lufthavn med ca. 2.000,00 kroner i løn om måneden.

Hvorfor lige Friheden(J.R.)?


Ja, jeg kendte jo nogle mennesker herude. Vi var med til at starte en afdeling af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) op. Lejlighederne var ret nye , så den tog jeg. Det var lækkert, mand! Udbryder Christian


Barndom og ungdom


Jeg er født i 1942, fortæller Christian, og fortsætter, og indtil mit 6. år boede jeg på Østerbro, herefter på Amager, og fra 1954 og resten af min barndom og ungdom, har jeg boet på Kærmark 34 i Hvidovre.

Efter min skoletid, som 15-16 årig, var jeg ude og ’tjene’ som ’dreng’ på landet i 1½ år. Det var på en gård på 30 tønder land med køer, grise og høns. Jeg måtte passe dyrene alene, når bonden var ude at rejse. Det var et indremissionsk område, hvor man hverken måtte danse, drikke spiritus eller øl og de lokale tog derfor til Struer og købte de forbudte varer. En noget skinhelligt kristent område, men hvor befolkningen alligevel var prægtige mennesker.

Selv om jeg godt kunne lide landmandslivet, tog jeg alligevel tilbage til Hvidovre. Efter lang tids søgen, lykkedes det for mig at komme i lære som elektromekaniker på Ladums Maskinfabrik, hvor jeg blev udlært efter et år som arbejdsdreng og derefter 4½ års læretid.

En lille pudsighed bør jeg nok fortælle. Ladums Maskinfabrik flyttede og den store gule villa på Femagervej skulle sælges. Da jeg hørte det, henvendte jeg mig til Orla Jeppesen, daværende formand for DUI-Leg og Virke, og dengang også formand for Lejerbo. Jeg mente, at villaen var særdeles egnet til børne- og ungdomsaktiviteter. Kommunen købte villaen. I dag huser villaen Femagervejens Fritidscenter.

 

Bestyrelsesarbejdet i boligselskabet

På spørgsmålet, hvilke bestyrelsesposter i Boligselskabet Friheden du har bestridt? fortæller Christian: -

Jeg kom ind som bestyrelsesmedlem i 1971, i den tidligere lejerforenings bestyrelse. Det første jeg var med til at lave var at sørge for, at der blev sat net op i opgangene således, at man ikke slog sig ihjel, hvis man faldt udover gelænderet. Der var et barn, der kort forinden, var faldet udover og havde slået sig ihjel. Forfærdelig historie og nettet blev sat op. Måske blev jeg valgt ind i bestyrelsen derfor, i hver tilfælde blev jeg "ikke siddende på hænderne".

Da den første afdelingsbestyrelse efterfølgende blev dannet, blev lejerforeningen opløst og bestyrelsesmedlemmerne kom ind i afdelingsbestyrelsen.

Efter nogle år virkede jeg i en årrække også som kasserer. Jeg var også med i redaktionsudvalget for vort beboerblad. Vi ville selv trykke bladet på en kontoroffset maskine, lysbord og skrivemaskine, og store fotoapparater. Det var et pokkers arbejde!

Jeg var vist medlem af bestyrelsen i ca. 10 år. Boligselskabet hed dengang Hvidovre kommunes Boligselskab. Det bestod, udover afdelingerne i Friheden, også af afdelingerne Hvidovreparken og Baunevangen. Hvidovre kommunes Boligselskab blev senere delt i Boligselskabet Friheden og Hvidovre Boligselskab.

I år 2000 blev afdelingsbestyrelsens beretning nedstemt på afdelingsmødet. Det var noget af et rabaldermøde fortæller Christian. Nu rynker han brynene og bliver meget alvorlig, mens han fortæller videre: Den daværende formand Kurt Nielsen valgte på mødet at lade afdelingsbestyrelsen gå af, og stille mandaterne til rådighed på et ekstraordinært afdelingsmøde.

Jeg var, som så ofte før, dirigent på mødet, og anbefalede Kurt Nielsen, ikke at tage dette skridt, men i stedet tage en tillidsafstemning på et ekstraordinært møde. Herved kunne han sikre, at der ikke var tale om et kup på mødet. Hvis tillidsafstemningen derefter gik afdelingsbestyrelsen imod, kunne man så stille mandaterne til rådighed. Han valgte, lidt uovervejet syntes jeg, ikke at følge rådet.

Det er generelt en dårlig idé, at tage en sådan konsekvens fordi en beretning bliver nedstemt. Hvis en bestyrelse er i tvivl om hvorvidt der er tillid til den, bør den i stedet tage en tillidsafstemning, hvor alle beboere forinden har kendskab til, at der er stillet et sådant forslag til behandling på mødet.

På det ekstraordinære afdelingsmøde blev jeg opfordret til at stille op som formand. Det havde aldrig været min plan, men jeg accepterede opstillingen, og blev derefter valgt til formand for afdelingsbestyrelsen, som én af flere kandidater.

 

Den nye bestyrelse

Det var et enormt arbejde den nye afdelingsbestyrelse skulle i gang med. Afdelingsbestyrelsen havde nedlagt sig selv, og kommunen havde fjernet den gl. organisationsbestyrelse, og dermed også repræsentantskabet. Så der var ingen hjælp at hente fra ’de gamle bestyrelser’. Der skulle foretages nyvalg til organisation og repræsentantskab. Vedtægter skulle ændres, idet de gamle vedtægter ikke overholdt den daværende lovgivning. Den tidligere organisation og repræsentantskab var i henhold til vedtægterne nærmest selvsupplerende. Beboerne havde for eksempel ingen mulighed for at afsætte repræsentantskab og organisationsbestyrelse via et valg til repræsentantskabet.

Sammensætningen i repræsentantskabet blev ændret således, at hver afdeling havde én repræsentant + én for hver påbegyndt 100 lejemål, og valget kunne ske enten ved udpegning af afdelingsbestyrelsen, eller ved valg direkte på afdelingsmødet. Repræsentantskabet blev derefter valgt af beboerne og repræsentantskabet valgte derefter en organisationsbestyrelse på ni medlemmer med Kaj Kondrup Jensen som formand for Boligselskabet Friheden.

Så skulle vi sikre, at der blev lavet forretningsordener for afdelingsmødet, afdelings- og organisationsbestyrelsen. Vore regnskabs- og beslutningsprocesser blev fastlagt, så der ikke kunne tages økonomiske beslutninger, uden at lovligheden var sikret.

I de første år sikrede vi også, at vore henlæggelser til vedligehold af boligselskabet, der i en årrække havde været alt for små, langsomt blev justeret op til normal størrelse. Resultatet kan vi se i dag, hvor vi selv kan finansiere et stort beløb af den kommende helhedsplan af disse henlæggelser. Ellers ville huslejestigningen for helhedsplanen være meget større.

Vi valgte også, at vi ikke ville have samme formand siddende for bordenden i både afdelings- og organisationsbestyrelse. Det der med blot at dreje kasketten afhængig af hvilket møde man var til, brød vi os ikke om. Og vi sikrede, at alle afdelinger i boligselskabet har minimum én plads i den fælles afdelingsbestyrelse og i organisationsbestyrelsen.

 

Formanden er kun den første blandt ligemænd

I 2006 syntes jeg, at min tid som formand for afdelingsbestyrelse måtte være slut. På et efterfølgende afdelingsmøde blev Marianne Salomonsen valgt som formand, og på det førstkommende repræsentantskabsmøde, afløste jeg Kaj Kondrup Jensen som formand for Boligselskabet Friheden.

Og nu i 2014, efter 14 år, eller næsten 25 år som aktiv i boligselskabets beboerdemokrati, syntes jeg nok, at jeg som 72 årig bør lade andre komme til. Jeg har derfor valgt, at jeg ikke genopstiller ved repræsentantskabsmødet den 26. november. Der skal derfor vælges ny formand til organisationsbestyrelsen, som også er formand for repræsentantskabet.

Men… som jeg altid har sagt, og forsøgt at leve efter: En formand er kun den første blandt ligemænd!

 

Vi må alle tage en tørn

Jeg, (J.R.), spørger: Du laver også andet frivilligt arbejde, vil du fortælle om det? og Christian fortæller: - Jeg tror nu nok jeg lige vil fortælle hvilket frivilligt arbejde jeg har lavet i mit liv. Det fortæller lidt om hvem jeg er som menneske. Jeg har nok aldrig kunne holde min kæft. Som elektromekaniker lærling blev jeg valgt til lærlinge tillidsmand, og tog mange ’slåskampe’ med Ladum, indtil jeg blev udlært i 1963. Så var der Børne og ungdomsarbejdet i DUI-Leg og Virke, hvor jeg var leder, og på et tidspunkt var ansvarlig for det pædagogiske arbejde i Hvidovre Afdeling

I en periode - sidst i 60erne først i 70erne, da jeg var leder i DUI, var jeg også leder for omring 20-25 interessegrupper under fritidsloven med ansatte lærere. Her oprettede jeg bl.a. en interessegruppe på Avedøre rideskole, som jeg mener, eksisterer endnu. Det skulle jo ikke kun være de velbjergede forældres børn, der kunne få mulighed for at få rideundervisning. Samtidig var jeg medlem af Kulturrådet i Hvidovre, hvis det hed sådan dengang?

I en periode var jeg Bestyrelsesmedlem i en børneinstitution, under Frie Børnehaver, udpeget af kommunen.

Så var jeg i en årrække lokaltillidsmand og fællestillidsmand for luftfarsteknikerne i landets lufthavne. At være fællestillidsmand stiller krav til viden. Derfor gennemførte jeg en uddannelse som Merkonom i EDB, og når jeg nu var i gang, så også merkonomlinjen ’Intern- Ekstern regnskab’. Det kom mig efterfølgende også til gavn i mit prof. liv.

I nogle år var jeg medlem af dirigentkorpset i Forenede danske Antenneforeninger. Jeg har virket som dirigent ved KAB’s Repræsentantskab i flere år Og så er jeg valgt medlem af KAB’s Forvaltningsudvalg.

Jeg er revisor i ARF-Multimedier i Hvidovre, samt forbundsrevisor i ARF-Multimedier.

I boligselskabet har jeg gennem nogle år redigeret og layoutet vort beboerblad, hvilket er blevet lettere end førhen.

Jeg har gennem mange år spillet i flere harmoniorkester, og i en periode var jeg bestyrelsesmedlem og senere formand for Københavns Post-Orkester. Jeg lærte oprindeligt at spille i DUI her i Hvidovre, i den lille hytte på Landlystvej, da jeg var 12 år gammel. Jeg sluttede da jeg var 18, og genoptog spilleriet da jeg blev 40.

Jeg har søreme også prøvet at været formand for den grundejerforening, hvor jeg har sommerhus.

På nuværende tidspunkt er jeg aktiv i Teknikhjælpen, hvor jeg, sammen med de andre, hjælper beboere med at fixe PC- og TV-problemer og opsætning. Jeg er også med i Rejsegruppen Friheden, hvor jeg er ordstyrer, og sammen med Henny Brammer, Marianne Hagelberg og Susanne Schnipper planlægger og gennemfører rejser for beboerne. Og så blev jeg valgt til Hvidovre Ældreråd i 2014 (er kasserer), og er nu også medlem af Lokalråd Strandmark, og så er der lige deltagelsen i Bruger- Pårørende rådet på Plejecentret Strandmarkshave.

Jeg, (J.R), spørger Hvorfor dette engagement?

Engageret, det er noget jeg har været fra barnsben. Det hele starter med min indmeldelse i De Unges Idræt. Det nuværende DUI-Lege og Virke, startet af arbejderbevægelsen. Her startede jeg som 7-årig på Amager. Gennem årene lærte vi dér, at have respekt for hinanden, uden skelen til hvilken baggrund vi kom fra. Senere kom jeg på lederkurser, og lærte at tage ansvar.

Men rigtig voksen blev jeg nok først, da jeg kom på et vinterophold på Esbjerg Højskole i 1963-64. én af to arbejderhøjskoler i landet. Her blev jeg stærkt påvirket af vore diskussioner om samfundsforhold, og hvordan det var skruet sammen og gjorde én klart, at man selv skulle være villig til at ’tage en tørn’, hvis man havde evnerne og lyst til det. Respekten og forståelsen for andre mennesker var en grundlæggende holdning.

 

Almene boliger er noget der skal værnes om

Som afrunding af en spændende samtale der foregår i en almen bolig i Friheden, med et menneske der har brugt så megen energi på almene boliger i Friheden, må jeg, J.R., selvfølgelig slutte af med spørgsmålet: "Hvad tænker du om de almene boliger på længere sigt?"

Christian Thode svarer: - Jeg er ikke i tvivl om, at Boligselskabet Friheden også vil bestå i de næste 50 år, såfremt vi til stadighed sørger for, at få boligerne godt vedligeholdt og tilpasset i størrelse og indhold til behovet i samfundet.

Jeg kan dog være en lille smule bekymret over fremtiden for vort beboerdemokrati. Det at tage aktivt del i hvorledes ens boligområde skal være i fremtiden, syntes ikke at have stor prioritet blandt vore beboere. Det er forståeligt at for eksempel børnefamilier prioriterer familien, men… man skal nok huske på, at et fornuftigt beboerdemokrati ikke er noget der kommer automatisk. Det er noget der skal værnes om ellers forsvinder det, eller man forsøger at sælge vores boliger.

Hvis vi ikke værner om den almene boligbevægelse, og medvirker til at sikre boligbevægelsens fortsatte beståen, risikerer vi at tabe tanken om at skabe fornuftige boliger til alle uanset indkomst. Vi skal forsat kunne have boliger som ingen skal tjene på, og hvor beboerne selv har ansvar og myndighed til at beslutte hvorledes deres bolig og boligområde skal være. I den almene sektor skal alle kunne bo, såvel højt- som lavt uddannede. I dag ser vi dette i vort nye rækkehusbyggeri på Mellemvangsvej, nemlig vor afdeling ’Langhusene’. Det er væsentligt, at vi alle tager et ansvar for at sikre beboerdemokratiets fortsatte beståen, slutter Christian Thode af. 

 

 

 

De hjælper os med teknikken

Teknikhjælperne i Boligselskabet Friheden er der mange der kender og har glæde af. De hjælper beboere har vrøvl her med computeren, med mobiltelefonen eller tv´et. Her fortæller Tahir og Frode til beboerrådgiveren om, hvordan det er at være teknikhjælpere, hvorfor de gør det og hvorfor de kan lide, at lave frivilligt arbejde.

 

Af John Rasmussen, beboerrådgiver

 

Interview med Tahir
 

Du står for teknikhjælper i Friheden, hvad vil det sige?

Der vil sige, at hvis der er nogle i vores boligområde der har problem med deres computere, mobiltelefoner, fjernsyn eller noget andet elektronik kan de ringe til mig. Så kan jeg komme over til dem. Jeg hjælpe dem og forklare, hvordan de kan bruge deres ting.

Hvis du for eksempel har fået en ny mobiltelefon, et fjernsyn eller computer, som skal sættes op og du ikke lige kan finde ud af, hvordan man skal bruge den eller tilkoble til internet, så kan jeg hjælpe.

Hvorfor blev du teknikhjælper?

Jeg har nogle erfaringer fra Pakistan, hvor jeg også har hjulpet folk. Jeg lærte at bruge computer, mobiltelefoner og forskelligt Elektroniks der.

Her har jeg meget elektronisk udstyr. Jo mere man prøver og taler med andre folk om, hvad de har af problemer og sine egne problemer, jo bedre bliver man til at løse problemerne. Og når man har en hobby, så flytter man sig hele tiden op på et andet niveau.

Elektronik er min interesse, min hobby. Jeg kan godt lide det.

Jeg var hjemme hos en, som havde nogle problemer med sin computer. Der var virus i den og han var lige ved at græde, for han kunne ikke fjerne den.

Hver gang han forsøgte at fjerne den, så kom der bare en hele masse "vinduer" (skilte med beskeder, J.R.) op på skærmen og så sagde det klik, klik, klik. Når han ville lukke de her "vinduer", så åbnede der bare nye. Han kunne ikke lave andet en at lukke "vinduer".

Han var lige ved at kaste sin bærbare computer i gulvet. Det skulle bare væk.

Da jeg havde ordnet hans bærbare computer, var han bare så glad. Nu kunne han lave det han skulle, komme i gang med det som han gerne ville.

Når man står i den situation vil man bare have en anden computer, men det koster penge. Man spare penge når det bliver ordnet, så bliver man tilfreds i hjertet, det er som at få livet tilbage igen.

 

Hvem henvender sig til dig om hjælp?

Det er normalt folk i boligområdet, men jeg er også blevet ringet nogle gange fra andre steder.

Der var en der også bor i K.A.B., som ringede fra Ølstykke om problem med sin bærbar. Og der var en fra Christianshavn i København der havde problemer med sit fjernsyn, men der kunne jeg ikke tage over. Det ville tage alt for lang tid. Så jeg kunne ikke hjælpe dem. Jeg skal jo også være sammen med min kone og vores fire børn.
 

Kan andre blive teknikhjælpere?

Alle kan blive teknikhjælpere, hvis de har tid og interesse for elektronik. Det er ligesom, at hvis man kan lave mad til sig selv, så kan man også lave mad til nogle andre. Og så skal man selvfølgelig også have lyst til at hjælpe andre.

Jeg er meget tilfreds med, at jeg kan hjælpe andre folk.
 

Hvordan komme man i kontakt med teknikhjælpere?

Der bruger man mobiltelefonen eller sender e-mail. Der er telefonnummer og mailadresse på tv-rullen på fjernsynet og på boligselskabets hjemmeside og beboerblad.

De fleste ringer. Det er også den nemmeste måde at forklare, hvad det drejer sig om.

Det er vigtig at vide på forhånd, hvad det drejer sig om, er det mobiltelefon eller fjernsyn eller computer.

Så aftaler vi dag og tid og så kommer jeg over og kigger på det og ordner det. Jeg ved ikke alt om elektronik, men jeg ved meget. Der er endnu ikke nogen jeg ikke kunne hjælpe.


Hvornår startede du som teknikhjælper?

Jeg tror det er for 2, 3 år siden.. jeg kan ikke helt huske det.


Hvorfor hjælper du andre?

Jeg ved nogle ting om elektronik og der er mange, især ældre, som har problemer med det og det er vigtigt, at vi kan hjælpe hinanden.


Hvor længe har du boet her i Friheden?

Jeg har boet i Danmark i 19 år. Først boede jeg i Strandbyparken. Så har jeg boet to steder i Friheden. Og jeg har boet her i 14 år.

Er der nogle der har brug for min hjælp til at lære eller forstå det elektroniske, så er de meget velkomne.

 

Interview Frode Holm Nielsen

Du er teknikhjælper, hvad vil det sige?

Jeg går ud og hjælper folk med fjernsynet, hvis de har problemer med det, hvis de ikke kan indstille det eller de har gjort et eller andet galt med det. Fra starten var det, at indstille det til at kunne se YouSee. Det har jeg haft stor succes med, syntes jeg selv. Jeg har faktisk været ude hos 89 forskellige beboere. Jeg skal også ud til en i eftermiddag, som har lavet en fejl ved sit fjernsyn. Jeg retter fejlen og så køre det igen.


Du tæller dem?

Ja, ja og så er der nogle af dem der er gengangere. Nogle var jeg ude hos for længe siden, så har de trykket på en forkert knap og kan ikke indstille tv´et. Så laver jeg det lige om. Jeg syntes det er rigtigt hyggeligt, at komme rundt til de forskellige beboere, og så er det dejligt at kunne hjælpe folk. De bliver så glade for det. Det er jo ren hygge også fordi så sidder vi jo og snakker. Ja, det tager måske en time til halvanden med et enkelt fjernsyn. Jeg kan måske gøre det på tre kvarter, men resten af tiden, så sidder vi og snakker om hvor vi kommer fra og det ene og det andet.


Så man skal vide noget mere end om teknik?

Nej, det skal man ikke, men man skal følge lidt med i, hvad der sker rundt omkring. Der er for eksempel nogle der er interesseret i helhedsplanen, men der kan jeg jo ikke sige noget, andet end hvad de ved i forvejen. Der er samtaler om alt muligt.


Hvem henvender sig?

Det er alle. Ja, ikke så meget de helt unge, men fra de yngre op til de helt ældre.


Hvordan får de fat i dig?

De ringer til mig på telefonen. Min mobiltelefon er altid tændt. Det er mest der de henvender sig.

Eller også har de set mig på fjernsynet, på tv-rullen eller de har set mig i Beboernyt. Eller er det "fra mund til mundmetoden".


Hvornår startede du som teknikhjælper?

Jeg startede i januar måned sidste år, i 2013. Der startede jeg så med at gå rundt og hjælpe de forskellige.
 

Er det på alle tidspunkter du kan træffes?

Ja, jeg har ikke nogle faste tidspunkter. De kan få fat i mig hele dagen. Så aftaler vi et eller andet tidspunkt og så kommer jeg. Så klare vi den! Der er også nogle der spørger om man ikke kan finde nogle til at lave noget andet, for eksempel sætte et billede eller et spejl op eller andre ting… Det siger jeg selvfølgelig nej til, for det vil jeg ikke indlade mig på.
 

Hvordan fandt du på at blive teknikhjælper?

Det var jo fordi du (beboerrådgiver, J.R.) og Inge (Frodes kone, J.R.) snakkede sammen om det.


Så spørger Inge om det var noget for mig?

Og jeg siger, at det tror jeg da gerne at jeg vil. Sådan kom det i stand for lidt over et år siden.
 

Hvor lang tid har du boet i Friheden?

Jeg har boet her siden januar 1962. Det er 52 år. Og jeg har boet i den samme lejlighed hele tiden, så det er fint!
 

Du laver også andet frivilligt arbejde?

Ja, jeg laver maget frivilligt arbejde. Jeg er jo med i lokal-tv. Der skal jeg ned og filme i medborgerhuset angående helhedsplanen. Så er jeg med i billardklubben og vi spiller hver torsdag. Så kører jeg jo selv banko. Det spiller vi den første søndag i måneden i vinterhalvåret. Det har jeg kørt siden oktober 2001 og det går op og ned. Så er jeg også med ved sommerfester og madklubben og går sådan til hånde der.

I madklubben kører jeg regnskab. Det gør jeg også i madgruppen om torsdagen. Så lave jeg også tv-rullen sammen med de andre i lokal-tv. Så jeg har rigeligt at tage mig til.


Hvorfor laver du frivilligt arbejde?

Fordi jeg kan lide det. Ja, jeg nyder det. Jeg tror ikke jeg kunne finde mig i at sidde stille der hjemme. Om dagen bruger jeg gerne fem, seks timer på at sidde ved min computer og øve mig i forskellige ting. Det er rigtigt hyggeligt, jeg har aldrig kunne sidde stille.
 

Kan andre blive teknikhjælpere?

Det kan de godt. Det kræver bare, at man har sat sig ind i fjernsynene, fordi der ikke er to fjernsyn der er ens. Det er i hvert tilfælde meget sjældent. Er det for eksempel tre forskellige Samsung-tv, er der også tale om tre forskellige menuer. Man skal altså have sat sig lidt ind i det

 

Bliver du så ikke overrasket når du kommer ud til et fjernsyn du ikke kender?

Overrasket, det bliver jeg tit. For er det et nyt fjernsyn, så skal man lige sidde og kigge lidt på fjernbetjeningen. Men efter et stykke tid, så lykkes det. Og jeg har øvet mig på mit eget fjernsyn om aftenen. Det elsker jeg. Har jeg virkeligt store problemer så spørger jeg min søn, for han er radiomekanikker. Men ellers er det selvlært alt sammen.

 

 

Dem som skabte dette bord

 

I Friheden er det fire egangerede kvinder, Benthe, Conni, Ella og Inge som skaber nogle hyggelige og værdifulde middagsborde for boligselskabets beboere. I dette interview fortæller de tre af de travle og muntre damer om, hvad fællesmiddage er, hvilket forarbejde der ligger bag middagene, og det er ikke så lidt, men også hvilke positive oplevelser en dejlig middag det kan føre med sig.

 

John Rasmussen, beboerrådgiver

 Det er efterhånden blevet efterår og bladene drysser eller blæser af træerne i Friheden. Madholdet, som laver mad til fællesspisning i Oasen, har atter sat en ny sæson i gang. De har faktisk allerede holdt et vellykket arrangement. Nu sidder jeg med tre af dem i Oasen, hvor de fortæller om deres engagement og det meget vellidte arrangement, som de lægger mange kræfter i til glæde for mange beboeres ganer og humør i Boligselskabet Frihedens.

                                                                                        

Mad i lange baner og aner

 Vi er fire i madgruppen, du skal huske Inge også med, indleder Ella Frederiksen.

De tre damer, som er med til interviewet fortæller først lidt om, hvor længe de har boet i Boligselskabet Friheden.

Conni fortæller, Jeg og min mand, John, har boet her i 50 år, fra 1963. Jeg boede på et lejet værelse, lige ovre på Strandmarksvej inden vi fik en lejlighed her. Der er ikke andre end os der har boet i vores lejlighed. Det gælder også to andre familier i vores opgang.

 

Jeg har boet her fra ´65, Fortsætter Benthe Jønsson, Jeg kom fra Helsingør ind til København, da jeg skulle ind som elev på Frederiksberg Hospital. Da jeg var 18 år og jeg er 70 år nu.

 

Ella slutter præsentationen af, Vi, min mand Arne og jeg, har boet her siden januar ´62. Vi boede i en lille to-værelse i midten af Friheden de første halvandet år, så flyttede vi over, hvor vi bor nu.

Inge og hendes mand har boet her, i den samme lejlighed, siden ´62.

 

Tænk, jeg sidder og taler med tre fra madgruppen, som til sammen har boet i Friheden i omkring 150 år og med Inge, som ikke er til stede, i alt 200 år. Det er sørme da imponerende. Og det er tydeligt at høre, at de kender hinanden godt. De hjælper og supplerer hinanden glimrende også under dette interview.

 

Fra Inge Nielsen, det fjerde medlem af madgruppen, får jeg efterfølgende at vide, at madgruppen startede i 1998. Den gang fik man mad fra E.U.. Det var med Sine Madsen som leder.

Der har været mange som har været med til at tilberede maden, dække bordene og vaske op i tidens løb. Inge er den der har været med længst af de fire, hun startede i 2003.

 

Bente Jønsson fortæller, Vi i Madgruppen laver mad til beboerne, tre måneder før jul og tre måneder efter jul, hver anden onsdage i måneden. Der er plads til 64 beboere til spisning i Oasen.

Man får to retter mad og kaffe, hvis der ikke er dessert, så er det hjemmebagt kage.

Når vi starter i oktober, så får de gerne noget med æbler.

 

Ella tilføjer, Sidst fik vi ”Bondepige med brudeslør”, som også er en dessert med æbler. Næste gang skal de have forloren hare og citronfromage og derefter kaffe.

 

Benthe fortæller videre at, Om onsdagen, så er det jo de kommer klokken halv seks. Vi åbner en halv time før. Folk står ned af trappen fra Oasen. Og folk vælter ind når vi åbner, for de skal helst have de samme pladser som sidste gang. Det er jo hyggeligt det her.

Vi fire sørger også for, at maden kommer ind på den rette måde. De får for eksempel to fade med kød på hvert bord og tre sovseskåle og to kartoffelskåle. Så må folk ellers selv række fadene rundt.

Ved opvasken, det er så Conni og mig der står for det, men vi får en hjælpende hånd fra de andre. Vi er gode til at hjælpe hinanden.

Og, fortsætter Benthe, De er så glade for det, dem der kommer her. Det kommer nogle gange ny deltagere, men det er mest gengangere.

 

 

Forarbejdet der ligger bag

 Jeg spørger også indtil det der sker ”bag kulissen”. Det som ikke mange ser i forbindelse med spisningen. Det som madgruppen foretager sig før, at fællesspisningen kan blive til noget.

 

Bente fortæller, Først skal det tilrettelægges, hvor meget mad der skal købes ind. I år har vi gjort således, at vi på forhånd har bestemt os for, hvad vi skulle have spise igennem hele sæsonen.

Og kommer der et godt tilbud, så har vi en fryser nede i kælderen. Så bliver det puttet derned. Ligesom vin bliver købt når der er tilbud. Inge og Frode (Inges mand, J.R.) kører tit ud og henter tilbud. Ellers så er det Inge og Ella der går ud og handler.

 

Og, tilføjer Conni, Det bruger de mange dage på. Det er jo ikke bare et indkøb. De kører efter tilbud for, at det skal kunne køre rundt for de penge vi har til rådighed.

 

Vi køber nogle gange vare ind til flere middage, fortælle Ella, Hvis der er gode tilbud og supermarkederne lægger til side til os. De er utroligt søde til at hjælpe os.

 

Ja, de kender os godt, rundt omkring i butikkerne, tilføjer Benthe nikkende.

 

At der bliver tænkt meget over, hvad pengene bliver brugt til, bekræfter Conni, De æbler vi brugte til desserten ”Bondepige med brudeslør”, var fra mit sommerhus. Jeg stod der en hele weekenden og mandagen og skrællede æbler. Så skulle vi ikke bruge penge på at købe æblerne.

 

Ja, plus du puttede dem i små poser da de var kogt, følger Benthe op.

 

Ella fortæller at, Madlavningen foregår ved jeg regner med mad til fire personer og det ganges for eksempel op til 64 personer. Når der ikke er nogen forret, så regner jeg med 250 gram til 300 gram kød per næse.

Så sælger vi vin, øl og sodavand og måske en lille en til kaffen. Når vi for eksempel serverer gule ærter, så sælger vi også en snaps.

 

Benthe fortæller, Vi har jo opskrifter, men ind imellem så har vi måtte ændre lidt på dem.

 

Benthe fortæller også, At dagen før, om tirsdagen, så går Conni og jeg, i gang med at dække borde, mens de to andre er i gang med at forberede maden. Vi folder servietter, køber blomster og dækker op. Vi hjælper så også til i køkkenet med at skræller kartofler.

 

Og går i vejen!, tilføjer Conni grinende.

 

Ella siger, Vi bruger meget tid på at planlægge, vi bruger meget tid på at handle ind, ved det, at vi altid køre efter tilbuddene. Vi har været alle tilbudsaviserne igennem og tager ud efter hvad vi nu skal bruge.  Det er ikke altid selve maden der tager den længste tid, næ det er forberedelserne.

 

Og så får jeg også at vide, at vi ikke må glemme, at der også er ”De tre mænder”, Arne, Frode og John, som er meget flittige til at hjælpe med at købe ind.

 

 

I bund og grund altid engageret

Beth Hørsted har boet i Boligselskabet Friheden siden 1962. Hun har været engageret i fagligt arbejde da hun var på arbejdsmarkedet og derefter i bestyrelsesarbejdet og andet frivilligt arbejde i mange år. Hun syntes stadig det er interessant og, som hun siger, det er utroligt spændende at følge udviklingen i Friheden. Læs Beth Hørsteds historie om at bo i Friheden og hendes frivillige arbejde i boligselskabet.

 

John Rasmussen, beboerrådgiver

                                                                                            

Hvor lang tid har du boet i Friheden, Beth?

 

Min mand, vores datter og jeg flyttede ind i Friheden i 1962. Jeg ventede min søn på det tidspunkt.

Vi flyttede først ind på Hvidovre Enghavevej 52. Vi ville gerne have en lys lejlighed højt oppe.

Der boede vi indtil 1997, hvor min mand blev syg. Så var vi nød til at flytte i stuelejlighed og så fik vi denne her Hvidovre Enghavevej. Det var vi rigtig glade for. 

 

Hvor flyttede I hertil fra?

 

Vi flyttede hertil fra Konkylievej, hvor vi boede i en mindre lejlighed og vi ville jo gerne have lidt mere plads. Jeg er faktisk fra Nørrebro og haft min barndom der i Sjællandsgade, hvor jeg gik i Sjællandsgade Skole. Så flyttede vi til Valby, til en bedre lejlighed og der havde jeg så min tid som stor pige og min ungdom.

 

Hvorfor flyttede I lige hertil?

 

Jamen, det var jo lige blevet færdigt byggeriet her i Friheden, da vi stod og manglede en lejlighed. Jeg var skrevet op i K.A.B. så der henvendte vi os og den gang kunne man jo sagtens få en lejlighed, det var ikke svært. Og lejligheden passede til vores pengepung og liv.

Jeg arbejdede og var uddannet på apotek, først som defektrice og siden som apoteksassistent. Min mand kørte hyrevogn. Huslejen var på 335 kroner, det var passende og det var bestemt ikke det dyreste sted at bo.

 

Hvad er din opgave er i bestyrelsesarbejdet i Boligselskabet Friheden?

 

Jeg har sekretærposten, som jeg har haft nogle år. Det er en opgave der tager lidt tid, men på den måde kommer man også ind i sagerne.

Ja, så deltager jeg ellers i det bestyrelsesarbejde der nu er. Jeg har også været formand for Frihedens Aktivitetsforening som arranger bl.a. Beboernes Friaften. Tidligere sad jeg i økonomiudvalget, i styregruppen for beboerrådgiveren og i affaldsudvalget.

Nu har jeg sekretærposten og er i sommerfestudvalget og i Organisationsbestyrelsen, hvor jeg er almindeligt bestyrelsesmedlem. Organisationsbestyrelsen er den, der tager sig af de overordnede beslutninger, hvor Afdelingsbestyrelsen tager sig af den daglige drift i samarbejde med Ejendomskontoret.

Jeg har været med til bestyrelsesarbejde fra 2001, hvor jeg gik ind som suppleant i Afdelingsbestyrelsen. Jeg har dog holdt et års pause fra afdelingsbestyrelsen, hvorefter jeg stillede op igen.

 

Du laver også andet frivilligt arbejde, vil du fortælle om det?

 

Ja, jeg har en patchwork-gruppe, hver mandag. Her syr vi patchwork, men man kan lave det håndarbejde man har lyst til, strikke, reparerer tøj, brodere. Jeg har også en anden gruppe som laver Patchwork, hver anden onsdag. Det er alt sammen omtalt i beboerbladet, hvis nogen har lyst til at være med.

Vi holder til i Oasen. Jeg er nøgleansvarlig og lukker op, laver kaffe. Så køber jeg ind, kaffe, mælk, sukker brød og ost og den slags. Det handler om, at have det hyggeligt og rart samtidig med at vi syr.

 

Nu som for eksempel Beboernes Friaften, som er en gammel tradition, men som havde en pause på flere år. Traditionen blev igen blev taget op af blandt andet Gert Brammer. Vi lavede en forening, Frihedens Aktivitetsforening. Det betyder, at vi kan låne Lille Frihedens aktivitetslokale. Festen holder vi så en gang om året. Jeg var formand i foreningen for en lille bestyrelse og vi tilrettelagde Beboernes Friaften. Vi bestilte orkester, mad og drikkevarer. Der skulle dækkes bord, sættes plakater op, købes ind, salg af billetter og regnskab. Til festen er der, udskænkning af drikkevarer og oprydning bagefter.

 

I Boligselskabet Friheden er der også en ordførergruppe, det vil sige, det er ordførerne for hver aktivitetsgruppe der mødes ca. hver 3. måned. Inge Nielsen er formand for alle aktivitetsgrupperne.

Her diskuteres hvad der sker inden for aktivitetsgrupperne og hvordan det går. I denne gruppe er jeg også referent.

Så har jeg været med i Bladudvalget.

Så jeg har vel efterhånden været rundt om det meste af bestyrelsesarbejdet.

 

Hvad er det der engagerer dig, Beth?

 

Jeg har nok altid været engageret. Da jeg var på arbejdsmarkedet var jeg tillidsrepræsentant og i perioder sikkerhedsrepræsentant på en ret stor arbejdsplads. Det har i bund og grund nok noget at gøre med at man er interesseret i, hvorledes det egentlig går.

Da min mand døde i 1999, syntes jeg, at jeg skulle lave noget andet end det jeg plejede. Jeg mødte en, som spurgte om jeg ikke ville med i bestyrelsesarbejdet. Så talte jeg med Christian Thode og han foreslog, at jeg stillede op som suppleant. Sådan kom det i gang. Jeg havde gået et stykke tid og tænkte over det og så syntes jeg, at det arbejde så spændende ud. Jeg tænkte, det kan jeg jo godt gå lidt ind i. Jeg syntes jo det er interessant at følge med i udviklingen herude. Nu har vi jo helhedsplanen og det syntes jeg er utroligt spændende, at se hvorledes det hele kommer til at gå og vil udvikle sig. Håber selvfølgelig at det vil gå godt.

 

Hvad er det positive i forbindelse med dit frivillige arbejde?

 

Når noget lykkedes, så bliver jeg rigtig glad, som for eksempel nogle af Beboernes Friaftener eller sommerfester. Der er flere af dem der har været rigtigt gode. Når nogle af beboerne kommer og fortæller, at de har haft en rigtig god aften, så bliver jeg glad.

Vi der arrangerer det, taler jo også sammen om, hvordan det er gået og vi ved som regel godt når det er gået godt.

Det er jo også dejligt, når man kan afleverer nogle gode referater, hvor folk kan forstå, hvad der står og folk er glade for det.

 

Hvad tænker du om Boligselskabet Friheden i Fremtiden?

 

Jeg tror, der fremover vil være mange der vil bo alment. Når helhedsplanen er færdig, så tror jeg også at Friheden bliver mere attraktiv at flytte ind i. Folk er meget glade for grønne områder og der er gode legepladser her. Det er i det hele taget et godt område. Og det bliver serviceret rigtigt godt, efter min mening. Jeg syntes jo at det er dejligt, at hvis der sker noget i ens lejlighed, så skal man lige ringe eller sende en mail over til ejendomskontoret, så sker der noget. Det sætter jeg stor pris på.

Det kan jeg jo også høre på beboere der har solgt deres hus og flyttet hertil. De er rigtig glade for at de ikke skal gå og holde have eller skifte vandrør og alt det andet service. Den service betyder meget for travle mennesker. Jeg tror ikke vi mennesker får mindre travlt fremover og så vil dette område være endnu mere attraktivt.

Jeg er glad for fællesskabet. Jeg benytter det mere i dag end da jeg gik på arbejdet. Så er man jo væk om dagen og derefter så er der børnene. I dag benytter jeg fællesskabet mere og det betyder at jeg kender mange og har gode venner.

Jeg syntes, man skal være rigtig glad for at bo her. Det er jeg i hvert tilfælde og jeg syntes også der

gøres meget for at Friheden bliver et godt sted at bo, slutter Beth Hørsted af.