Inge har boet i Friheden i snart 50 år

John Rasmussen, beboerrådgiver

Det er en bidende kold decemberdag, sneen ligger skovlet op af bygningerne i Friheden. Indtrykket af det grønne Friheden, som jeg (J. R.) ellers kender den, med frodige buske og træer synes langt væk på denne dag.

Jeg trykker på knappen til Inge og Frode Nielsens lejlighed. Det runger da jeg går op ad trapperne og Inge vinker mig ind med et smil.

Jeg sætter mig ved sofabordet og Inge overfor i sofaen. Kaffen bliver hældt op og jeg får tid til at kigge rundt i den hyggelige stue. Det er tydeligt, at her bor en som har godt styr på det med nål og tråd.

Her er hvad der kom ud af min samtale med Inge Nielsen, som er en meget aktiv beboer i Friheden.

 

 

Inge Nielsen, jeg vil gerne snakke med dig om hvordan det er, at bo i almen bolig og specielt, hvordan det er, at bo i Friheden. Hvornår flyttede du ind?

 

1962, den 10. januar, der flyttede jeg ind i opgangen. Der var de andre to opgange ikke færdige.

Og jeg mener heller ikke langsiden overfor var færdig.

 

Og du flyttede ind, sammen med din mand Frode?

 

Ja, sammen med min mand, Frode og min datter Lisbeth, hun var lige et år gammel.

Vi boede ellers i en villa i Hvidovre nede ved Glimtvej. Der boede min forældre og der havde vi en et-værelses lejlighed nede, men den var så kold om vinteren.

Så, jeg tror det var i oktober måned, der gik jeg op på kommunen og sagde til dem, jeg vil godt have en lejlighed, bare en to-værelses, sagde jeg til dem.

Nej, sagde de til mig, du skal da have en tre-værelses.

Nej, jeg skal ingen tre-værelses have, jeg skal have en to-værelses, sagde jeg .

Nej, sagde de så, du skal have en tre-værelses.

Nå, men så må jeg jo tage det.

Og så fik jeg så en herude i Friheden, men der vidste jeg ikke, at det var alment bolig byggeri. Jeg var sådan set ligeglad, vi skulle bare have noget at bo i.

Vi har jo været glade for, at bo her. Her er jo fantastisk ude, fri luft og mange børn, da børnene var små. Det var alle tiders!

 

Arbejde, uddannelse, holde hjem og alt det andet

Og hvad havde i af arbejde?

 

Jeg har jo gået hjemme indtil ´76, men jeg havde noget hjemmearbejde og jeg klarede gerne husholdningen med hjemmearbejde.

Frode, han var lagerchef på E.T. Grew og det var han i nogle og tredive år. Så måtte de lukke og så måtte han finde noget andet arbejde.

Huslejen var sådan set dyr da vi flyttede herud i januar ´62. Den kostede 314 kr. om måneden og da betalte vi 37 kr. af det i varme.

Folk de sagde, hvordan har I råd til det? fordi det var mange penge den gang, og vi havde bil også. Den havde vi købt et par år i forvejen, da vi ingen børn havde. Så vi skulle virkelig kigge på pengene.

Og jeg er sådan set dameskrædderinde. Så har jeg også haft noget arbejde med at sy for folk og jeg syede for firmaer, men det gav ikke noget, så det holdt jeg op med.

Jeg syede også for en hernede ved stranden. Det var noget børnetøj, bukser, flyverdragter og sådan noget forskelligt. Jeg kan huske, for en flyverdragt, der fik jeg tre kroner. Så skulle jeg selv betale garnet. Så det holdt jeg hurtigt op med.

 

Så har du brugt et af værelserne til at syning?

 

Ja, sammen med børnene også, men så fik jeg noget arbejde for Storno. Noget lodning, hvor man sad hjemme og loddede og det gav ret godt. Det var politiets radioer, så det sad jeg og lavede her, i vel 10-12 år. Og det kunne jeg lave når jeg havde lyst til det. Det syntes jeg var ret godt.

Og så… ja, hvad så… Altså jeg er jo gået ud af 7. klasse, ikke. Og så syntes jeg, at jeg manglede nogle år.. så lige pludselig, så Hvidovre Kommune, de lavede oppe i medborgerhuset, lavede 8., 9. og 10. klasse, det var i ´70erne. Så var vi nogle stykker herfra fra Friheden, som meldte os til 8., 9. og 10. klasse, så det tog vi derude.

 

Og de andre, var de også mødre?

 

Ja, for eksempel var Kirsten med og min veninde nede fra første sal, hun meldte sig også. Så vi var sådan et par stykker dér.

Og bagefter gik jeg så på H.F., da jeg havde taget 10. klasse.

Og så i, jeg tror det var ´76, fik jeg så et kontorjob hos Rod Sørensen, i deres budgetbiludlejning. Der var jeg så 10-12 år.

Så det flaskede sig jo alt sammen

 

Børnene i Friheden

Og I har to børn, ikke?

 

Jo, først Lisbeth og så kom Michael fire år efter.

 

Han kom her, medens i boede her?

 

Ja, han blev født inde i sengen.

 

Og hvad da børnene blev større?

 

Når børnene kom hjem, så smed de jo bare skoletaskerne og så løb de jo ned og legede, da var de jo store der i ´76. Lisbeth var omkring fjorten år, sådan noget lignende. Der jo fritidsklub lige herovre jo, hvor de kunne gå over om eftermiddagen. Den var meget benyttet. Ligesådan om aftenen, der havde de ungdomsklubben. Lisbeth gik meget derovre i ungdomsklubben. Det var alle tiders og der var vi engageret også.

 

Det er den klub der lå inde midt i boligområdet i Friheden, ikke?

 

Ja, lige her bagved, der lå den. Jamen, forældrene skulle også ligesom værre med når de unge mennesker de holdt fest, så de ikke (Inge griner lidt) ikke ødelagde det hele. Så der var vi med derovre også. Frode var mest med i det derovre.

Så var de spejder, børnene og jeg var spejder. Jeg har været formand for 3. Hvidoverspejder i mange år.

 

I har altid foretaget jer noget?

 

Ja, også i skolen. Der har jeg været med i Skolekommissionen. Jeg var med dengang da vi skulle havde Engstrandskolen… det var lige i den tid, der var der meget polemik. Nogle ville have den og andre ville ikke have den. Der stod meget om det i Hvidovre Avis.

 

Dine børn har boet her lige til de flyttede hjemmefra, ikke?

 

Ja, lige til de flyttede hjemmefra. Ja, jeg kan huske da Michael, han var lige omkring 16 år, så blev han standset på sin knallert af politiet, nede på Hvidovrevej. De mente han kørte for stærkt, men det havde han så ikke alligevel, men så siger de så til ham: Hvor er du født henne?

Jeg er født på Hvidovrevej, på tredje sal, sagde han.

Og så blev de.. (Inge griner).. møgsure på ham. Det mente de jo ikke det kunne lade sig gøre. Men det var han jo, ikke? Og drengen morede sig jo over, at han kunne sige det.

 

Og hvad så når jeres børn kommer her i dag?

 

Jamen, så er der jo fuldt hus. De har hver to børn. Det ene hold har tvillinger. Det er dem der har ponyerne med til sommerfesten, og den anden, hun har en dreng og en pige. Det giver liv og glade dage. Altid, om sommeren, har jeg jo altid de fire børnebørn sammen. De har været her en uges tid. Så laver vi noget hver eneste dag, tager i Tivoli og sådan. Så når man sagde farvel til dem.. (Inge griner).. så kan man godt slappe af.

 

50 år i Friheden

 

I har boet her i 50 år?

 

Ja, altså til januar har vi boet her i 49 år. Og det er jo Strandmarksgården der blev bygget først. Og så kom Hvidovergården.

 

Det er den mod Strandmarksvej?

 

Ja, og der var vi jo også ude og se på prøvelejlighed. Det var i Strandmarksgården, at man så på prøvelejlighed.

 

Hvad tænkte I om det?

 

Vi syntes det så rigtig knaldgodt ud. Jamen.. vi syntes, de gardiner de havde, de var flotte og de havde pragtfuldt tapet ude i gangen. Det var rødt, og det skulle vi også have, det var rigtigt flot.

 

Hvor lang tid havde i været gift da i flyttede herud?

 

Vi blev gift i ´58 og så kom Lisbeth i ´61.

 

Hvorfor er du blevet ved med at bo her?

 

Fordi jeg kan godt lide det.. Jeg har aldrig brudt mig om, at bo i et hus. Jeg har boet i hus da jeg var barn, altid. Så, jeg ville bo i lejlighed, og jeg har aldrig fortrudt det.. Og så det, at komme op til en ny lejlighed og bo der, og så få det som man vil have det.

 

Der har aldrig boet andre end jer i denne lejlighed?

 

Nej, der har aldrig boet andre end os.

Vi er fire her i opgangen, der har boet her lige siden vi flyttede ind.. og vi havde børn sammen.. og det bare i én opgang.. og det er af de otte lejligheder i opgangen. Vi har haft en god opgang, altså der var mange børn i starten, men det har man jo ikke så meget mere. Og vi har altid haft en pæn opgang, det må man sige.

 

Har du haft mange naboer?

 

Nej, vi har haft 3-4 stykker.

 

Så de har så altså boet her omkring 10 år i gennemsnit pr. nabo?

 

Ja, Ja!

 

Så, man bliver altså boende her i lang tid?

 

Det gør man. Og så er jeg så heldig, at min veninde bor på første sal.

Da vi boede på Glimtvej, da boede hun lige overfor os og havde også fået en lille datter, men da hilste vi kun på hinanden. Vi snakkede ikke sådan samme.

Da vi så flytter ind her.. jeg går op ad trappen, hun åbner lige døren, for de var kommet før os, så står vi og kigger på hinanden: Nej, bor du her? Nej, skal du også bo her?

Og så har vi været sammen lige siden, det har vi faktisk. Vi har passet hinandens børn og vi har gået på aftenskole sammen. Nu går vi til gymnastik sammen, det har vi også gjort i mange år på Dansborgskolen. Vi har faktisk fulgt hinanden hele tiden. Vi er med til hinandens fester, når vi holdet et eller andet stort, og sådan der!

 

Kan du ikke prøve at beskrive, hvordan der så ud udenfor da I flyttede ind?

 

Jo, der var meget bart. Altså derude… der hvor institutionerne ligger nu, nede foran huset, det var jo en stor pløremark. Der var jo ikke bygget noget.. bare man sendte børnene ned.. (Inge griner).. du skulle se, hvordan de så ud når de kom op af alt det pludder og mudder de havde fundet, ikke.

Jamen, det var meget bart alt sammen.

Skulle du op på Køgevejen, så skulle vi over en pløjemark.. ellers skulle vi gå gennem Strandmarksgården til Strandmarksvej for at komme op på Køgevejen. Så, hvis du skulle have det fine tøj på og det var pløret, så måtte du pænt gå den anden vej.

 

Men I tænkte altså ikke over, at det var almene boliger?

 

Overhovedet ikke! Jeg ville bare gerne bo i lejlighed. Jeg syntes vi bor dejligt her. Jeg kunne ikke drømme, at flytte et andet sted hen.

Jeg har altid sagt, at når vi gik på efterløn og pension, så ville vi flytte på landet, men jeg har taget det i mig igen. Altså, når man har en travl hverdag, så kommer man til fredag eller torsdag aften og man så tager vi på landet i sommerhuset, ikke, og slapper af, så er man jo ladet op igen til om mandagen.

 

 

Jeg kan jo ikke bare sidde stille

 

Vil du ikke fortæller noget mere om din travle hverdag?

 

Ja, jeg kan jo bare ikke sidde stille!

 

Du har også noget arbejde, ikke?

 

Ikke mere. Jeg har haft det lige til nu, det har jeg. Dengang jeg arbejdede kørte jeg rundt i fire forskellige afdelinger og var en dag hvert sted.

Jeg gik få efterløn da jeg var 63 og havde så arbejde som afløser i de sidste ni år, det var så på Scaniadam

 

Og nu har du så masser af tid?

 

(Inge griner) Ja, det har jeg jo, men man har jo ikke tid alligevel. Der er altid et eller andet. Så er der jo Knolden (beboerlokalerne i Friheden hed sådan i 2011, J.R.), så er der ordstyrermøde, så er der bestyrelsesmøder, så er der gymnastik, så holder vi en fest, så er der pensionistskovturen, så er de sommerfesten, så er der Beboernes Friaften (Disse fire fester står Inge, sammen med andre beboere, for arrangere og afholde, JR). Ja, der er jo ikke tid nok..

 

Hvornår begyndte du at deltage i disse forskellige ting i boligselskabet?

 

Ja, hvad er det.. det er vel omkring fem år siden, vil jeg tro, da jeg kom ind i bestyrelsen.

Nu er det så blevet mere og mere efterhånden. Og jeg har altid godt kunne lide det, at lave et eller andet. Altså, jeg kan ikke bare sætte mig hen. Der skal ske noget.

Så sælger jeg billetter, blandt andet til den madaften vi har engang om måneden, og vi laver maden til omkring 60 personer hver gang. I december lavede vi mad til 70 personer, det er mange.. det var så med flæskesteg… rigtig julemad.

 

Det er ellers med forret, hovedret og efterret, med kandelabre og det hele, ikke?

 

Ja, og kaffe og hjemmebag, som regel også.

Så er det jo udlejningen ( Inge står for udlejningen af beboerlokalerne/Knolden, JR), hvor der jo er nogen der skal stå for udlejningen. Det er hver torsdag. Der er Jørnanker og John Frederiksen og så er det så mig. Vi skiftes så til at have vores vagter der, torsdag aften.

 

Er der noget du tænker, kunne være anderledes i Friheden?

 

Jamen, det syntes jeg. Nu med ungdommen.. jeg syntes ikke der er nok for de unge mennesker herude. Den gang de lukkede klubben, jeg syntes det var lidt for dårligt. For du kan jo selv se, ikke, alle de unge mennesker, de har jo ingen steder at gå hen. Det burde kommunen nok have tænkt lidt mere på.

 

Du kender næsten alle mennesker herude, gør du ikke?

 

Nej, men jeg har lært mange at kende efterhånden, det må jeg nok sige. Og vi har mange både bekendte og venner.

 

Har du nogle ønsker for Friheden?

 

Ja, det har jeg faktisk, at vi må få det godt herud… og ja, at vi må få lavet det der skal laves. Tagene skal jo repareres og lejlighederne har jo, nu som os der har ydervæg… det er jo meget koldt, der mangler isolering.

 

Hvad er det bedste ved at bo her?

 

Det er det, at man kender så mange mennesker og altid møder nogle, når man er nede i centret og går og snakker med andre, det er dejligt. Så føler man sig tryg! Slutter Inge Nielsen af.