Beboerrådgiveren er med til at gøre boligområdet til et bedre sted at bo, også for dig

I Boligselskabet Friheden har beboerne valgt, at have ansat en beboerrådgiver.

Hensigten med beboerrådgiverens arbejde er, at gøre Boligselskabet Friheden til et endnu bedre sted at bo for boligselskabets godt 2.000 beboere.

Beboerrådgiverens overordnede formål er, at forebygge og mindske omfanget af beboeres vanskeligheder med at bo, men også i samarbejde aktive beboere, at gøre Friheden til et trygt og dejligt sted at bo.

Beboerrådgiverens arbejde retter sig mod, det der foregår imellem eller inde i husene, altså imellem jer beboere.                                          

Spørgsmål angående vandrør, tage, tv-signaler, nøgler, regler for opsætning af vaskemaskiner og den slags er der andre på ejendomskontoret der tager sig af.                                                                                 

Har du spørgsmål i forbindelse med renoveringen af din bolig, så er det fx i informationsvognen du kan henvende dig.                                                       

Men beboerrådgiveren arbejder tæt sammen med ejendomskontoret og beboerkoordinator, fx om at lokaliserer beboere der har problemer i forhold til at bo her.                                                                                    

Foto A.- M. Koch Mikkelsen

Måske kan du bruge min hjælp eller viden

Jeg har flere forskellige opgaver. Generelt kan man sige, arbejdet retter sig mod to typer opgaver:

  • En der handler om den enkelte beboer, familier eller grupper, hvor beboerrådgiveren arbejder SAMMEN MED beboerne om løsninger på sociale udfordringer.
  • En anden type der handler om boligområdet som helhed. Her handler det om, at skabe tryghed i og glæde for boligområdet. Dette for at gøre Friheden til et godt og trygt sted at bo for dig og dine naboer.

 

Rådgivning                                                                                                           

Jeg giver rådgivning for beboere, beboergrupper og familier med problemer. Det kan være problemer der handler om misbrug, psykisk sygdom, skilsmisser, demens og lignende. Jeg kan hjælpe beboere med at tage kontakt til kommune, myndigheder, gældsrådgivning, retshjælp, advokat og andre specialister. Jeg må ikke lave egentlig personlig sagsbehandling, men jeg kan komme med råd om, hvor der kan indhentes specialviden angående beboerens problemer og jeg kan være mægler i nabostridigheder.                              

Du kan også henvende dig, hvis du for eksempel oplever at din nabo har problemer.                                                                                                             

Jeg kan rådgive beboervalgte og boligselskabets aktivitetsgrupper klubber og foreninger om spørgsmål, der har relevans for boligområdets sociale udvikling.                                                                                       

DU er velkommen til at bruge min viden!
 

Samarbejde
Jeg medvirker til at udvikle et boligområde, hvor der er trygt at bo og færdes i. Derfor samarbejder jeg for eksempel også med kommune, myndigheder, foreninger og andre relevante parter, blandt andet om forebyggelse af kriminalitet og sundhedstilbud i kommunen.

Samarbejdet omfatter selvfølgelig også jer beboere. Jeg kan være behjælpelig med, at støtte de nuværende aktiviteter. Her hjælper jeg gerne med at støtte op om boligselskabets aktivitetsgrupper, klubber og foreninger.

Ligeledes hjælper jeg nye aktiviteter på vej til glæde for dig, dine naboer og boligselskabet.                                                                                        

Her er det dog især op til DIG som beboer, at komme med ideer til at skabe aktiviteterne. På den måde har du også vigtig indflydelse på, at Boligselskabet Friheden bliver ved med at være et spændende og interessant sted at bo.

I Boligselskabet Friheden har man over mange år bygget nogle traditioner op som ”ryster os sammen” i boligområdet. Her tænker jeg blandt andet på juletræsfest, fastelavn, og sommerfest. For at få disse aktiviteter til at fortsætte er samarbejdet med jer beboere også helt uundværligt.

Samarbejdet gælder også i forbindelse med, at hjælpe til med at få de gode historier fra Friheden frem i lyset. Derfor laver jeg ind imellem artikler i samarbejde med beboere om deres aktiviteter og liv i Boligselskabet Friheden. Så jeg hører gerne fra dig, hvis du har en god historie fra Friheden, som andre også kan have glæde af.

Beboerrådgiveren kan træffes:                                                               

Mandage kl. 16.00-18.00 og torsdage kl. 11.00-13.00.

Du kan ringe til mandage og torsdage kl. 10.00-11.00. Telefon nr. 3678 4711

Du kan altid sende en mail på mailadresse: johr@kab-bolig.dk 

BEBOERRÅGIVEREN TRÆFFES DOG IKKE:

  • FRA MANDAG DEN 12. JANUAR TIL OG MED MANDAG DEN 19. JANUAR

ALLE ØNSKES EN GOD VINTER